Indlæg
Skilsmisse – hvad nu?
Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Er du og din partner opmærksomme på faresignalerne, kan I forebygge en skilsmisse, og i stedet opbygge et mere berigende ægteskab for begge parter.
Det er normalt at have skænderier og kriser i et langvarigt parforhold. Det er ofte bedre end at undertrykke uoverensstemmelserne. Uenigheder kan omhandle alt fra irritation, skuffelser og misforståelser til personlige problemer, som fylder meget i forholdet. Her er det vigtigt at skelne mellem en almindelig parkrise og skilsmisse. Ikke gå i trods eller panik og bare give op, men se mulighederne og arbejde på et bedre forhold.
Har I ønske om at arbejde på problemerne i fællesskab, kan det betegnes som en krise, der kan gøres noget ved, hvis I søger hjælp hos en professionel. Kom tættere på hinanden med bedre samtaler, mere nærvær og tillid.
Kan I nikke genkendende til følgende problemstillinger, kan det være I skal opsøge hjælp for at undgå skilsmisse. Læs mere om parterapi her.
TEGN PÅ SKILSMISSE
- Jeres venskab blomstrer stadig, der er sammenhold i familien, og hverdagen kører uden de store forhindringer eller gnidninger. Alligevel er det som om de kærlige følelser i en gang havde for hinanden er fraværende.
- Hvis fundamentale emner som økonomi, børneopdragelse, huspligter mm. er årsag til store konflikter, så er det måske tid til at drøfte ægteskabets status.
- Manglende kommunikation er rigtig ofte et problem i mange parforhold. Hvis I undgår at tale om problemerne, hober det sig op og ender i skilsmisse. I kan heldigvis træne evnen til at tale om de svære ting.
- Giver du ofte din partner skylden for din egen mistrivsel, er det en problemstilling, der er vigtig at give opmærksomhed. Det er vigtigt for jer begge at indse, at I selv er ansvarlig for at trives i forholdet. Vend blikket indad og beslut jer for at gøre noget ved det. Søg professionel hjælp til at tage din egen del af ansvaret i dit forhold.
Disse emner og mange andre kan I få fokus på og arbejde med i vores parterapi sessioner. I et parterapi forløb kommer I til at træne jeres fælles kommunikations evner, og bryder dermed den negative spiral.
Kontakt Annette for en uforpligtende snak
Hvis I ønsker hjælp med jeres forhold, så I muligvis kan undgå en skilsmisse, kan I kontakte Annette for en uforpligtende snak om, hvordan hun kan hjælpe jer. Hun kan kontaktes på telefon 20 71 21 22 eller e-mail aj@mandeterapeut.dk. Du kan også udfylde kontaktformularen på hendes hjemmeside.