Skilsmisseadvokat i Lyngby
Det er svært at gennemgå en skilsmisse, så det er en god idé at søge professionel hjælp til at få formaliteterne på plads. Det bruger man en skilsmisseadvokat til.
Ved ønske om skilsmisse har I to muligheder – at blive skilt med det samme eller at forsøge med separation først. Forskellen på skilsmisse og separation er, at ved separation gennemgår I en adskillelsesperiode, hvor I overvejer, om ægteskabet skal genoptages. Ved skilsmisse er det definitivt, og man skilles permanent. Ansøgning om separation eller skilsmisse skal sendes til Statsforvaltningen og kan gøres med NemID eller almindelig post. Der skal betales et gebyr på 900 kroner ved skilsmisse eller separation. Et vejlednings- og forligsmøde ved Statsforvaltningen koster et gebyr på 1000 kroner.
Har du brug for en skilsmisseadvokat?
Er der uenighed om, hvorvidt I skal separeres eller skilles, kan den ene part fortsat søge om dette via Statsforvaltningen. Statsforvaltningen indkalder jer derefter til en vilkårsforhandling, hvor en sagsbehandler vil informere jer om de gældende regler og forsøge at løse uenighederne omkring beslutningen. Kan I ikke blive enige, vil sagen overgå til byretten. Det er en god idé at have en advokat med både på mødet hos Statsforvaltningen og i byretten.
REGLER VED SEPARATION
Når man bliver separeret, ophæves mange af de regler, et ægtepar normalt er underlagt, eksempelvis ophæves formuefællesskabet og arveretten.
Hvis I har søgt om separation, er det vigtigt at huske, at ansøgningen om skilsmisse ikke sker automatisk, og I skal derfor selv sørge for, at ansøgningen bliver sendt, såfremt i beslutter jer for at gennemføre skilsmissen.
For at sikre, at papirerne er udfyldt korrekt, bør du tage kontakt til en advokat, inden du indsender dem. Hvis papirerne er udfyldt forkert, risikerer du at fraskrive dig retten til eksempelvis ægtefællebidrag.
- En separation ophæver ikke ægteskabet, og man kan derfor ikke gifte sig på ny uden først at blive skilt.
- Inden for 3 måneder efter indsendelse af separationspapirerne skal I flytte hver til sit. Optager I på ny ægteskabet i separationsperioden, bortfalder separationen, hvilket betyder, at I skal ansøge om separation på ny, hvis I alligevel ønsker at gennemføre separationen.
- Såfremt der er økonomiske forhold, der gør at I ikke har mulighed for at flytte fra hinanden, skal en advokat lave en erklæring på det. Uden denne erklæring bortfalder separationen efter 3 måneder.
Kontakt vores skilsmisseadvokat
Hvis i har brug for juridisk rådgivning i forbindelse med skilsmisse, kan i kontakte vores skilsmisseadvokat Dennis Pedersen på tlf. 45 88 05 55 eller e-mail dehp@advodan.dk. Vi holder til i Lyngby.